Billedinterpolering
Billedinterpolering (engelsk: image interpolation) er en central teknik i prepress, når rasterbilleder skal tilpasses korrekt størrelse og opløsning før tryk. Når et billede skaleres op eller ned, beregner programmet nye pixelværdier, og den valgte metode påvirker skarphed, detaljegengivelse og risikoen for synlige artefakter i det færdige tryk.
Definition
Billedinterpolering er en digital beregningsproces, hvor et program estimerer og indsætter nye pixelværdier mellem eksisterende pixels, når et rasterbillede ændrer dimensioner eller opløsning via omsampling (også kaldet resampling). Ved opskalering oprettes der ekstra pixels, som ikke fandtes i originalen; ved nedskalering udvælges og/eller sammenregnes pixels for at reducere datamængden. Interpolering kan udføres med algoritmer som nærmeste nabo, bilineær og bikubisk samt mere avancerede metoder, der forsøger at bevare kanter, reducere støj og minimere ringning. I trykforberedelse vurderes billedets effektive opløsning typisk som ppi (pixels pr. tomme) ved den endelige reproduktionsstørrelse; i daglig tale omtales det ofte som “dpi”, men teknisk er ppi mest præcist for billedfiler, mens dpi (punkter pr. tomme) beskriver output-enhedens punkttæthed (printer eller CTP-eksponerer/pladeeksponerer). Korrekt billedinterpolering kan forbedre resultatet ved moderate tilpasninger, men kan ikke genskabe reelle detaljer, der ikke findes i originalfilen.
Sådan bruges det i praksis
Et typisk scenarie er, at en kunde leverer et produktfoto, som kun giver ca. 150 ppi ved den ønskede størrelse i en A4-brochure til offsettryk, mens man ofte sigter efter omkring 300 ppi ved slutformat for fotos. I prepress kontrolleres først billedets skalering i procent og den effektive ppi i layoutet. Hvis billedet kun skal opskaleres moderat (fx 110–130 %), kan omsampling med en egnet interpoleringsmetode ofte give et acceptabelt resultat, især hvis man efterfølgende arbejder kontrolleret med skarpning og eventuelt støjreduktion. Skal billedet derimod opskaleres kraftigt (fx omkring 200 % eller mere), vil interpoleringen typisk give blødhed, halo-effekter og en “plastik”-agtig tekstur, fordi programmet i praksis gætter på manglende information. I den situation er den bedste løsning normalt at skaffe en bedre original, vælge et andet motiv eller ændre layoutet, så billedet gengives mindre. Ved nedskalering kan en passende metode omvendt hjælpe med at bevare fine strukturer og reducere trappetrin på diagonaler, mens en uhensigtsmæssig metode kan give ujævn korn/støj og tab af mikrokontrast, som bliver synligt i tryk.
Relaterede begreber
Billedinterpolering hænger tæt sammen med flere nøglebegreber i trykforberedelse:
- oploesning-dpi: Brug ppi til at vurdere billedfiler ved slutstørrelse; dpi beskriver derimod printerens eller CTP-eksponererens punkttæthed.
- komprimering: Kraftig JPEG-komprimering kan skabe blokke og ringning, som bliver mere tydelige efter omsampling og skarpning.
- farveprofilering: ICC-profiler sikrer forudsigelig farvegengivelse ved konverteringer (fx RGB til CMYK), også når billedet samtidig omsamples.
- moire: Omsampling og skarpning kan påvirke risikoen for moiré i fine mønstre, især ved rasterede trykprocesser.
- digitaltryk: Mange digitale arbejdsgange skalerer automatisk; korrekt ppi og bevidst valg af interpolering mindsker uønsket blødhed og artefakter.
Har du brug for professionelt tryk? Bestil nemt online hos os.