Arbejder du med trykte medier, har du sikkert også kendskab til begrebet DPI. Men rigtig mange er dog ikke klar over, hvad begrebet egentligt dækker over, og hvordan det fungerer.
DPI er en forkortelse for Dots Per Inch, og definerer kvaliteten på det materiale, der skal printes. Jo højere DPI en trykfil har, jo skarpere og mere detaljeret bliver trykfilen, når den er printet.
Dots Per Inch bliver tit forvekslet med PPI, hvilket betyder Pixel Per Inch. Disse to ting er dog ikke det samme, da DPI beskriver printerens opløsning, hvorimod PPI beskriver opløsningen på computeren.
Mange tror fejlagtigt, at jo større trykfilen er, jo højere DPI skal materialet have. Men det er ikke sådan, det hænger sammen. Det er nemlig, hvilken afstand materialet skal betragtes på, der er afgørende for dette.
Afstanden er afgørende for trykfilens DPI
Mange trykkerier anbefaler som udgangspunkt, at du gemmer dine filer i 300 DPI. Men der er altså nogle trykfiler, hvor mindre sagtens kan anvendes.
Udarbejder du eksempelvis materialer såsom plakater og roll-ups, behøver du ikke bekymre dig om en høj DPI. Disse materialer er forholdsvis store, og har derfor en stå afstand på en meter og derover. Det betyder, at trykfilen ikke nødvendigvis behøver 300 Dots Per Inch, medmindre der er tale om tekstindhold.
Arbejder du derimod med mindre trykfiler, såsom foldere og visitkort kræver det en højere DPI. Da betragtningsafstanden typisk ligger på ca. 20-30 cm, og derfor er forholdsvis kort. Ved at betragtningsafstanden er kort, kræver det, at materialet er skarpere og mere detaljeret.
Så husk, at en trykfil nødvendigvis ikke skal have så mange Dots Per Inch som muligt. Du skal derimod fokusere på den enkelte trykfil og dens størrelse.