SmartFrame til BGRAPHIC produceret af OnPrint
SmartFrame til BGRAPHIC H.C. Andersen OnPrint

Let og elegant SmartFrame til BGRAPHIC

I maj 2018 fik OnPrint æren af at producere en dekorativ SmartFrame til BGRAPHIC. I anledning af bureauets flytning til nye flotte lokaler efterspurgte bureauet den fantastiske lyskasse.

Som trykkeri og skiltevirksomhed elsker vi at skabe spændende og interessante løsninger for vores kunder. Og denne SmartFrame til BGRAPHIC var bestemt ingen undtagelse.

God dialog og nærvær præger samarbejdet med BGRAPHIC

BGRAPHIC er et dansk designbureau, der udvikler grafisk design og kommunikation til offentlige og private virksomheder. Bureauet har en bred vifte af kompetencer og erfaringer, som gør det muligt at skabe helt unikke løsninger.

BGRAPHIC vægter høj faglighed, god dialog samt nærvær højt, hvilket også kunne mærkes i vores samarbejde. Det har derfor været en stor fornøjelse at producere denne elegante SmartFrame i fællesskab med BGRAPHIC.

SmartFrame til BGRAPHIC lyser lokalet op

Den smukke lyskasse måler 300×200 cm. og har en tykkelse på kun 50 mm. Dette giver lyskassen et ekstremt let og elegant design, der bringer et friskt pust til lokalet. Den opsigtsvækkende SmartFrame til BGRAPHIC har en fantastisk grøn farve, der kan få alle til at stoppe op. Det smukke motiv af H.C. Andersen gør blot lyskassen endnu mere interessant.

Lyskassen har dog ikke kun et dekorativt formål. Den fungerer ligeledes som et skilt ved indgangen, der henviser til receptionen. Ved at lyskassen hænger ved døren, bliver bureauets besøgende som det første mødt med et anderledes og kreativt billede. Herved skabes straks et godt og spændende indtryk.

Skab opmærksomhed med fantastiske lyskasser

Selve lyskassens skelet består af en aluramme med en LED bagplade. Kassens betagende billede af H.C. Andersen er blevet trykt på et semigennemsigtigt materiale kaldet Backlit. Dette materiale er af plastik, og derved kan den flotte lysende effekt opnås.

SmartFrames er ideelle til at fange folks opmærksomhed. I dette tilfælde vil mange føle sig draget af lyskassens klare lys, samt den flotte grønne farve motivet har.

Det er altid spændende at arbejde med et så velset og ambitiøst bureau som BGRAPHIC. Vi er derfor utrolig glade for, at vi har været med til at skabe denne fantastiske løsning til deres nye lokaler.

Vil du vide mere?

Kunne du også tænke dig en SmartFrame? Eller vil du gerne høre mere om dine muligheder indenfor dette? Så er du altid velkommen til at kontakte os. Vores dygtige team af medarbejdere er altid klar på at besvare dine spørgsmål.