Skal du på messe? Overvejelser til en god messestand her!

Skal din virksomhed deltage i en messe? Hvis ja, så har du sikkert også gjort dig tonsvis af tanker omkring din messestands opbygning og design. Der er mange overvejelser forbundet med en messedeltagelse, og der er mange elementer, du skal tage højde for.

Opbygning og design af din messestand er altafgørende, da standens udseende skaber førstehåndsindtrykket hos messedeltagerne. Herudover vil det være en klar fordel at skabe unikke oplevelser for deltagerne, når de besøger din stand. På denne måde vil du med stor sandsynlighed sætte et præg på de besøgende messedeltagere, så de efterfølgende husker dig. Ved opbygning af en messestand skal intet overlades til tilfældighederne, og en klar idé er derfor yderst vigtig. Sætter du din stand korrekt op, vil dit udbytte naturligt blive forbedret, og derved vil du højst sandsynligt komme tættere på det mål, du har sat dig.

Ved du ikke helt, hvad du skal tage højde for i forhold til en messedeltagelse? Og synes du alle disse overvejelser virker forvirrende? Så læs videre her, for OnPrint giver dig fem væsentlige punkter, som vi mener er overvejelser, du skal gøre dig.

messestand 4
Messestandens størrelse

Vores første punkt på listen er messestandens størrelse. Det er utrolig vigtigt, at størrelsen på din messestand stemmer overens med din virksomheds image. Derudover skal størrelsen på standen også passe til formålet med deltagelsen på messen.

Hvis dit formål eksempelvis er fokuseret på rent salg, er en mindre stand eksempelvis nok. Har du derimod fokus på demonstration af produkter og/eller inddragelse af messedeltagerne, vil en større messestand være nødvendig.

Skil dig ud fra mængden

Når din virksomhed deltager på en messe, er det utrolig vigtigt, at din messestand skiller sig ud i forhold til de mange andre stande på messen. Det er vigtigt, at din stand skal kunne kommunikere for sig selv, og derved tiltrækker din målgruppe. Du skal ikke være bange for at opbygge en anderledes messestand – så hold dig ikke tilbage, slip gerne fantasien løs!

messestand 3
messestand 2
Skab blikfang

Dette punkt hænger på mange måder sammen med forrige. For at kunne skille sig ud fra mængden, er det en god idé at skabe et blikfang. Dit blikfang skal gerne, kunne ses på lang afstand, således messedeltagerne lægger mærke til din messestand. Et kreativt blikfang vil især være en fordel, da det kan være med til at vække deltagernes nysgerrighed.

Et kreativ blikfang kan eksempelvis være et flot og opmærksomhedsvækkende loftophæng over din messestand.

Åben eller lukket stand?

Om din stand er åben eller lukket fortæller meget om din virksomhed. For det meste anbefaler vi at bruge en åben stand. Denne form for stand giver i større grad muligheden for at skabe et indbydende og åbent miljø, hvor der er plads til, at messedeltagerne nemt kan bevæge sig rundt.

Med en lukket messestand er det sværere at skabe sådan et miljø. Vi fraråder dig derfor at pakke din stand ind i friser og vægge. Derimod mener vi, at du skal åbne op og eventuelt sætte rammerne for din messestand ved hjælp af beach flag i hvert hjørne.

Det vigtigste er blot, at du tænker ud af boksen, og byder messedeltagerne velkommen i din stand med et smil på læben.

Praktiske overvejelser 

Det sidste punkt indeholder en del praktiske og ikke mindst vigtige overvejelser. Så snart du har udformet en plan over, hvordan du ønsker din stand skal opbygges, skal du også overveje de elementer, der skal være i selve standen. Din stand skal være funktionelt indrettet, således både messedeltagere og standpersonale føler sig godt tilpas i standen. Spørgsmål du blandt andet kan stille dig selv, er:

  • Hvordan skal standen være indrettet?
  • Hvilket inventar skal messestanden have?
  • Hvilket gulv skal messestanden have?
  • Hvilke produkter skal du fremvise?

Det kan herudover også være, at du ønsker at anvende lys som et virkemiddel i din stand til at fremhæve dine produkter. Hvis du overvejer at bruge lys eller lignende, er det altid en god idé at tjekke med arrangørerne, hvordan det rent praktisk skal gøres i forhold til strøm.

Skriv en kommentar